Valeton VPS-6 er en professionel strømforsyning designet til at levere ren og pålidelig strøm til dine effektpedaler. Med 6 uafhængige transformatorer sikrer den, at hver kanal fungerer uden elektrisk interferens, hvilket giver dig minimal støj og maksimal stabilitet.
VPS-6 tilbyder fire dedikerede 9V DC-udgange med 500mA hver samt to justerbare udgange (9V/12V/18V DC), der giver fleksibilitet til at drive forskellige pedaler med varierende spændingskrav. En 24V DC-udgang muliggør yderligere udvidelser ved at forbinde andre kompatible enheder.
Hver kanal har indbygget kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse, og LED-indikatorer viser den aktuelle status for hurtig fejlfinding. Dette sikrer, at dine pedaler er beskyttede mod uønskede spændingsudsving og fungerer optimalt under alle forhold.
Med en bred spændingsindgang på 100-240V AC tilpasser VPS-6 sig automatisk til strømnet i forskellige lande, hvilket gør den ideel til både turnerende musikere og hjemmebrug.
Med sit slanke og lette design (158mm x 98mm x 32mm, kun 455g) optager VPS-6 minimal plads på dit pedalboard. Den er samtidig energieffektiv, så du får en stabil strømforsyning med minimalt strømforbrug.
Med Valeton VPS-6 får du en kraftfuld, støjsvag og fleksibel strømforsyning, der sikrer optimal drift af dine effektpedaler – uanset hvor du spiller.
Valeton VFR-110 er skræddersyet til musikere, der bruger amp-modellere og multi-effekt enheder. Denne Full-Range, Flat-Response (FRFR) højttaler leverer en transparent og ufarvet lyd, så dine digitale forstærkere og effekter lyder præcis, som de var tænkt.
Med en specialdesignet 10" woofer og en 1" tweeter sikrer VFR-110 en balanceret frekvensrespons fra 55Hz til 20kHz. Den maksimale lydstyrke på 124dB betyder, at du nemt kan bruge den til liveoptrædener, øvelokalet eller studiebrug.
Højttaleren er udstyret med to XLR/TRS combo-indgange og en XLR link-udgang, hvilket gør den ideel til forskellige opsætninger. Uanset om du bruger den alene eller som en del af et større system, giver VFR-110 dig maksimal fleksibilitet.
Med indbyggede BASS- og CONTOUR-switches kan du justere lyden efter dine behov. BASS-switchen giver mulighed for at reducere lavfrekvensniveauet, mens CONTOUR-switchen finjusterer mellemtoneområdet for en mere dynamisk lyd.
VFR-110 er bygget i et let, men solidt kabinet, der vejer kun 10,6 kg. Dette gør den nem at transportere til gigs og øvelokaler. Desuden kan den monteres på et højttalerstativ, hvilket giver endnu flere anvendelsesmuligheder.
Med Valeton VFR-110 får du en kraftfuld, let og alsidig højttaler, der leverer professionel lyd til ethvert setup. Uanset om du spiller live, øver eller producerer musik, er denne FRFR-højttaler et fantastisk valg.
Valeton VLP-200 er en kraftfuld multieffekt loop station, der åbner op for mange kreative muligheder. Perfekt til live-looping, hvor du kan opbygge flere lag af lyd ved hjælp af de to uafhængige loop-kanaler. Musikere kan skabe dynamiske arrangementer ved at tilføje lagdelte loops i realtid. Dette er ideelt for solomusikere eller singer-songwriters, der ønsker at skabe fulde arrangementer med vokal og instrumenter.
Bandmedlemmer kan bruge loop stationen til at indspille bas, trommer og andre backingtracks, hvilket er en effektiv måde at forberede sig til liveoptrædener eller øve sig hjemme.
Den indbyggede rytmemaskine med 100 forskellige rytmer, herunder metronom, gør det også muligt at øve timing og improvisation, hvilket er yderst nyttigt for både begyndere og avancerede musikere.
VLP-200 har indbygget hukommelse, der kan lagre op til 99 projekter og op til 7 timers stereooptagelser, hvilket gør det nemt at opbevare og genoptage dine loops, når du har brug for det. Denne funktion er særlig praktisk, når du ønsker at gemme forskellige ideer eller optagelser fra flere sessioner. USB-tilslutningen giver dig mulighed for at importere og eksportere projekter, så du kan tage din musik med dig og arbejde på den på tværs af forskellige platforme.
Pedalen indeholder en række effekter, såsom Noise Gate, Compressor, Boost, forstærkeremuleringer, samt modulationseffekter, delays og reverbs, der alle kan tilpasses. Overdubbing-funktionen giver mulighed for at forlænge loop-længden ved at tilføje nye spor oven på eksisterende optagelser. Den enkelte brugergrænseflade og fodkontrollen gør det nemt at betjene og tilpasse lydene under liveoptrædener.
VLP-200 understøtter brugen af software til import/eksport af optagelser, opdatering af firmware og endda til deling af presets. Med denne funktion kan du holde enheden opdateret og tilpasse dine indstillinger fra computeren. Dette giver ekstra fleksibilitet og gør det nemt at tilpasse lyden, uanset hvor du er.
Valeton VLP-200 er den perfekte loopstation til musikere, der ønsker en alsidig, bærbar og holdbar enhed med professionelle funktioner og lydkvalitet. Den kombinerer en bred vifte af effekter med nem betjening, hvilket gør den til et ideelt valg til både øvelse og liveoptræden.
Hvis man tager en Valeton GP200 og kombinerer den med en Valeton GP200LT – Ja så får man denne Lækre Valeton GP200JR multieffektpedal, som er spækket med den nyeste teknologi, de fedeste effekter og de mest brugbare og hjælpsomme funktioner. Alt dette pakket sammen i en kompakt størrelse, med en simpel, intuitiv brugerflade og alle de nødvendige indgange og udgange.
Valetons GP200 og GP200LT er allerede at finde i ”man-/woman caves”, øvelokaler, spillesteder og studioer verden over, og de er voldsomt roste for både deres uovertrufne lyd og deres næsten uanede muligheder og funktioner. Så når Valeton vælger at tage det bedste fra de to og kombinere det i én, så er man ret sikker på at få et stort hit. Og for at bakke op om vores påstand om, at GP200JR allerede er et hit, inden du pakker den ud, vil vi lige remse nogle konkrete facts og tal op først:
● Den samme HD-modelleringsteknologi og -platform, som bruges på GP-200
● 24-bit 44,1 kHz lydkonvertering
● Over 240 højkvalitetslyde, hvilket dækker over 140+ legendariske forstærker- og kabinetsimuleringer samt 100+ forvrænger- og modulationseffekter
● Understøtter IR (Impulse Response), hvor du kan gemme op til 20
● 255 patch pladser, hvoraf 99 er pre-sets fra fabrikken og 156 er bruger patches
● Op til 11 effekter i hver patch, og du kan selv bestemme rækkefølgen
● 180 sekunders looper
● 100 trommerytmer af høj kvalitet
● Indbygget præcis kromatisk tuner
● 3 LED-fodkontakter med flere funktioner
Indbygget expressionpedal, der styrer op til 3 effektparametre
● 4,3-tommer TFT LCD-touch display
● Indbygget expressionpedal, der styrer op til 3 effektparametre
● USB Type-C, der er kompatibel med Win/Mac/iOS/Android-systemer
● Intuitiv Win/Mac editor kan downloades gratis
● Robust støbt metal chassis og et hav af relevant indgange og udgange
Når du kommer hjem med din nye Valeton GP200JR, så kan du vælge at tilslutte den til enten din guitarforstærker eller en aktiv højttaler, hvis du skal spille højt, din PC/MAC, hvis du skal indspille eller måske dine hovedtelefoner, hvis du ikke vil forstyrre andre. Derefter angiver du i GP200JR, hvilken platform du har valgt at spille igennem, og den vil sørge for, at du får den bedst mulige lyd, uanset hvad.
Herefter er det tid til at vælge, hvilken lyd din guitar skal have. Og uanset om du går efter en beskidt og tung rocklyd, eller en stor og poleret 80’er lyd med masser af chorus og delay, så ligger det allerede klar til dig i blandt de 99 indbyggede pre-sets. Vi kan garantere, at der er noget for enhver smag!
Hvis du er lidt mere kritisk med, hvordan du skal lyde, så kan du naturligvis ”tweake” de enkelte pre-sets ved enten at fjerne eller tilføje effekter, skrue op og ned for de enkelte effekter eller helt skifte en af effekterne ud med en anden. Derefter kan du gemme og navngive din nye version af et pre-set i en af de 155 bruger patches, så du kan bruge den samme lyd næste gang, du skal spille guitar.
Endelig kan du også bygge en bruger patch op helt fra bunden af ved f.eks at vælge en af de indbyggede forstærkersimuleringer, et eller flere kabinetter og en række effekter efter dit eget helt personlige valg. Denne patch kan du naturligvis også navngive og gemme i en af de 155 bruger patches.
Valeton GP200JR er en fabelagtig makker at have i rigtig mange sammenhænge, da du kan tilpasse den til en hvilken som helst platform.
Du kan koble den til en guitarforstærker eller et PA/sanganlæg i et øvelokale eller i forbindelse med en live-optræden, hvilket er både praktisk og let, og giver dig en bunke af muligheder rent lydmæssigt. På den måde slipper du for at slæbe en 30 kilos forstærker med og en kæmpe kuffert med effektpedaler og et væld af strømforsyninger.
Da den har indbygget kabinet-simuleringer, er den også fantastisk til indspilning direkte ind i en PC/MAC eller i en mixer. Kabinet-simuleringen gør, at du kan få en lyd, der er ekstremt tæt på den lyd, du ville få fra en decideret guitarforstærker, som er miket op i et lydstudio – blot uden besværet med at medbringe forstærker, kabinetter, effektpedaler og strømforsyninger samt besværet med at få plads til det hele og få det miket op optimalt.
Kabinet-simulering gør også, at du kan tilslutte GP200JR til dit HiFi anlæg derhjemme og få den flotteste lyd, uden støj og med fuld udnyttelse af de lækre stereoeffekter og panorerende ekkoer.
Valeton GP200JR har selvfølgelig alle relevante indgange og udgange til de ovennævnte brugsmuligheder.
GP200JR har en række funktioner, som gør den eminent som øve makker. Selvfølgelig alle de førnævnte muligheder for at koble den til stort set alle typer af platforme, og at den har indbygget hovedtelefonindgang, så du ikke generer andre med din øvning eller bliver genert over alle dine forsøg på at optimere din teknik.
Men i høj grad også de 100 indbyggede og vellydende trommerytmer, som gør det væsentligt mere interessant at øve i forhold til f.eks. at øve til en gammeldags metronom.
Eller den indbyggede 180 sekunders looper, hvormed du kan indspille stykker med din guitar og derefter spille til eller optage flere stykker oveni. Det er f.eks. helt fantastisk, hvis man gerne vil øve en solo eller et melodistykke til noget rytmeguitar, du allerede har skrevet.
Du kan også koble en afspiller til AUX-indgangen i GP200JR – f.eks. din mobiltelefon - og dermed spille guitar til et af dine yndlingsnumre fra din playliste. Dette kræver blot, at du anskaffer dig et kabel, der passer mellem netop din telefon og ind i AUX-indgangen, som er et minijack stik.
Som du kan forstå på denne lange beskrivelse, så rummer Valetons GP200JR en hulens masse muligheder, og så har vi ikke engang fået nævnt dem alle.
Så vi behøver nok heller ikke at fortælle, at du får utrolig meget for pengene ved at investere i en GP200JR. Den koster ikke meget mere end 3-4 løse effektpedaler, og du kan potentiel spare en masse på kiropraktorregninger, når du slipper for at slæbe på tunge rørtoppe og kæmpekabinetter i fremtiden.
Valeton Dapper Indie er en multifunktionel guitar-effektpedal, der, dybest set, er en bunke af forskellige effektpedaler bygget sammen i én. Den er designet med et fokus på især at imødekomme behovene hos indie-musikere og guitarister, og den kombinerer de fleste essentielle effekter i én kompakt enhed for at give brugeren et bredt udvalg af tonemuligheder.
Valeton skriver selv, at ”den henvender sig til indie- og ambient rockere samt andre ballademagere”. Valeton Dapper Indie kan dog også dække behovene hos de fleste andre guitarister.
Der har gået et rygte, i mange år om, at guitarister ofte er teknisk ubegavede!? Om det er sandt, skal vi ikke kunne sige, men hvis det er, så må Dapper Indie være noget nær drømmepedalen! Du tilslutter din guitar i den ene ende og trækker et kabel til din forstærker fra den anden ende – og så er du allerede godt i gang. Hvis du vil spille igennem et sæt hovedtelefoner, dit hi-fi- eller PA anlæg, så er Dapper Indie så smart indrettet, at den har indbygget kabinet-simulator, hvilket betyder at din lyd bliver fyldig og med masser af bund i, selvom du ikke spiller gennem en decideret guitarforstærker. Derfor henvender Dapper Indie sig både til derhjemme, til øvelokalet samt til Wembley stadion.
Med disse effekter er der næsten ingen grænser for, hvad du kan opnå med din guitarlyd.
Ud over de ovennævnte effekter har Dapper Indie også en indbygget tuner, der gør det nemt og bekvemt at stemme din guitar. Tap/tempo funktion, så du manuelt kan vælge tempoet på flere af de indbyggede effekter samt valgbar rækkefølge i signalkæden – hvis du f.eks. ønsker overdrive effekterne skal lægge efter modulationseffekterne, eller omvendt.
Dapper Indie vil, uden tvivl, være et stort hit for de fleste guitarister – både på grund af de mange muligheder, der er indbygget, men også på grund af det meget simple, kompakte og rejsevenlige format, Dapper Indie er bygget i. Og når den nu er bygget hos Valeton, så ved man også, at både lyd- og byggekvaliteten er i top.
GP-200 er til el-guitar guitaristen, der ønsker en fantastisk lyd kombineret med loop-funktion, trommemaskine, tuner, og mulighed for at indspille el-guitar direkte på computer. Med et hav af effekter, og masser af muligheder kombineret med en volume/expression-pedal, får du total kontrol på scenen.
Valeton GP-200 er en kompakt multieffekt til el-guitar, som Valeton har udrustet med over 250 forskellige effekter, Mere en 140 forstærker emuleringer og højttaler kabinetter, audio interface, looper, ekspression/volume pedal og rytmeboks. Det store udvalg af egenskaber og funktioner, giver dig alle de værktøjer, som du skal bruge for at skabe en organisk og vellydende guitarlyd, jamme og komponere nye numre samt indspille dine ideer på en computer. Med udgangspunkt i Valeton’s HD lydmotor formår GP-200 at servere det hele i en meget høj lydopløsning på hele 24 bit/44,1 kHz, således at guitarlyden præsenterer sig nuanceret og detaljeret.
Med GP-200 får du også et computerprogram (som download), som du kan bruge til at redigere i GP-200’s 256 forskellige guitarlyde, eller til at importere tredjeparts IR-filer, så du yderligere kan tilpasse GP-200 til dine ønsker og behov. Du kan også gøre din GP-200 til en USB audio interface, ved blot at slutte din GP-200 til en computer/mobiltelefon. Derefter kan du optage, mikse og dele dine sange med andre.
Den indbyggede looper giver dig mulighed for, at indspille loops på op til 180 sekunders længde, og den er udrustet med en pre-effekt-funktion, hvilket betyder at du kan ændre effekterne efterfølgende, uden at du skal genindspille et loop.
Rytmeboksen giver dig 100 forskellige rytmer indenfor mange forskellige stilarter. I rytmeboksen kan du finde trommerytmer indenfor electronica, rock, funk, pop, blues og jazz, som du kan bruge til at understøtte din øvning, og som du kan bruge til at udvikle nye sang ideer med. Det er også her vi finder GP-200 metronom, som er udrustet med forskellige taktarter fra 2/4 til 9/8.
Med en brugerflade som indeholder 8 fodkontakter, 11 drejeknapper, 14 kontakter og en 11 cm TFT farveskærm er GP-200 en multieffekt processor, som giver dig direkte kontrol over alle GP-200’s funktioner, så du hurtigt og nemt kan tilgå de parametre eller indstillinger du vil ændre. Fodkontakterne kan valgfrit tildeles de funktioner du ønsker at fodkontakterne skal kontrollere, og de lysende ringe omkring fodkontakterne giver dig det overblik du skal bruge, selv på en mørk scene.
På bagsiden er GP-200 udrustet med et omfattende udvalg af ind og udgange. Du får 2 stereo udgange, så du kan vælge at forbinde GP-200 via de almindelige jack udgange eller via balanceret XLR (til mixer eller lydkort). Et effekt loop gør det muligt at integrere dine ynglingspedaler med GP-200, og med MIDI ind/ud kan du endda fjernstyre disse (eller andet midi udstyr) fra GP-200. En EXP udgang gør det muligt at integrere en ekstra expression pedal til kontrol af volume, wah eller diverse effekt parametre, og du får både AUX in og en hovedtelefon udgang. En USB-C udgang gør det muligt at tilslutte GP-200 til en Win/Mac eller iOS/Android enhed, så du kan bruge GP-200 som lydkort til indspilning.
Rushead Max er en praktisk og brugervenlig hovedtelefonforstærker til bas, som du kan sætte direkte i din bas’s jack-udgang, så du kan spille derhjemme, eller mens du er på farten. På RH-101 Rushead Max kan du vælge imellem en ren baslyd, en let forvrænget baslyd og en fuldt forvrænget baslyd. Derudover er RH-101 udrustet med forskellige effekter, som du kan krydre din baslyd med. Du får både rumklang og ekko med, og derudover får du også diverse modulations effekter såsom chorus, flanger og tremolo. Det hele styres med 5 drejeknapper, som du kan bruge til at justere, hvor høj baslyden skal være, hvor meget effekt du vil have i dit signal, og hvor voldsom forvrængningen skal være.
Du får også mulighed for, at tilslutte din iPhone eller Android telefon til RH-101s AUX indgang, hvilket giver dig mulighed for, at spille sammen med musik fra din smartphone. På den måde kan du lære nye sange og figurer, uden nødvendigvis at være bundet til din computer.
Dapper Bass er til el-bassisten, der søger en enkel effekt-enhed, som indeholder de mest nødvendige effekter og funktioner, mens den samtidigt skal være let at anvende og vellydende.
Med Dapper Bass får du alle de essentielle effekter, som man næsten altid vil anvende på en el-bas. Den har en varm og naturligt lydende compressor, så du kan gøre din baslyd mere tydelig og tilstedeværende. Derudover får du chorus, som du kan bruge til at skabe en frodigere og bredere baslyd. Derudover får du envelope filter, oktaver og en omfattende kontrol sektion, så du præcist kan dreje dig ind på en god grundlyd. Derudover er Dapper Bass udrustet med et effekt loop så du problemfrit kan integrere eksterne effekter og en DI udgang, så du kan sende din baslyd ind i en mixer eller diverse indspilnings udstyr.
Rushead Max er en praktisk og brugervenlig hovedtelefonforstærker til guitar, som du kan sætte direkte i din guitars jack-udgang, så du kan spille guitar derhjemme, eller mens du er på farten. På RH-100 Rushead Max kan du vælge imellem en ren guitarlyd, en let forvrænget guitarlyd og en fuldt forvrænget guitarlyd. Derudover er RH-100 udrustet med forskellige effekter, som du kan krydre din guitarlyd med. Du får både rumklang og ekko med, og derudover får du også diverse modulations effekter såsom chorus, flanger og tremolo. Det hele styres med 5 drejeknapper, som du kan bruge til at justere hvor høj guitarlyden skal være, hvor meget effekt du vil have i dit signal, og hvor voldsom forvrængningen skal være.
Du får også mulighed for, at tilslutte din iPhone eller Android telefon til RH-100s AUX indgang, hvilket giver dig mulighed for, at spille sammen med musik fra din smartphone. På den måde kan du lære nye sange og soloer, uden nødvendigvis at være bundet til din computer.
Dapper Acoustic Mini er til den akustiske guitarist, der søger en enkel effekt-enhed, som indeholder de mest nødvendige effekter og funktioner, mens den samtidigt skal være let at anvende og vellydende.
Med Dapper Acoustic Mini får du alle de essentielle effekter, som man næsten altid vil anvende på en akustisk guitar. Den har en varm og naturligt lydende compressor, så du kan gøre din guitarlyd mere tydelig og tilstedeværende. Og en reverb (rumklang) så guitaren får en større klang, så den ikke lyder klemt og lukket. Dapper Acoustic er også udrustet med en forforstærker, så du kan bruge den med en passiv pickup, og som giver dig bas, diskant og mellemtone kontroller, så du kan tilpasse klangen til dine behov. Den indbyggede tuner eliminerer behovet for et eksternt stemmeapparat, så du får alt hvad du behøver i en enkelt enhed.
Dapper Mini er til el-guitaristen der søger en enkel effekt-enhed, som indeholder de mest nødvendige effekter og funktioner, mens den samtidigt skal være let at anvende og vellydende.
Med Dapper Mini får du alle de essentielle effekter, som man næsten altid vil anvende på en el-guitar. Du får en distortion/overdrive, som afhængig af indstilling, kan give dig en varm og naturlig blues overdrive, eller en hård og pågående distortion. Dertil får du en delay, som du kan bruge til at krydre dine soloer og riffs, og en chorus som kan gøre din lyd mere frodig og bred. Den indbyggede tuner eliminerer behovet for et eksternt stemmeapparat, så du får alt hvad du behøver i en enkelt enhed.
GP-100 er til el-guitar guitaristen, der ønsker en fantastisk lyd kombineret med loop-funktion, trommemaskine, tuner, og mulighed for at indspille el-guitar direkte på computer. Med et hav af effekter, og masser af muligheder kombineret med en volume/expression-pedal, får du total kontrol på scenen.
Valeton GP-100 er en kompakt multieffekt til el-guitar, som Valeton har udrustet med over 50 forskellige effekter, 45 forstærker emuleringer, 40 IR baserede højttaler kabinetter, audio interface, looper, ekspression/volume pedal og rytmeboks. Det store udvalg af egenskaber og funktioner, giver dig alle de værktøjer, som du skal bruge for at skabe en organisk og vellydende guitarlyd, jamme og komponere nye numre samt indspille dine ideer på en computer. Med udgangspunkt i Valeton’s HD lydmotor formår GP-100 at servere det hele i en meget høj lydopløsning på hele 24 bit/44,1 kHz, således at guitarlyden præsenterer sig nuanceret og detaljeret.
Med GP-100 får du også et computerprogram (som download), som du kan bruge til at redigere i GP-100’s 198 forskellige guitarlyde, eller til at importere tredjeparts IR-filer, så du yderligere kan tilpasse GP-100 til dine ønsker og behov. Du kan også gøre din GP-100 til en USB audio interface, ved blot at slutte din GP-100 til en computer/mobiltelefon. Derefter kan du optage, mikse og dele dine sange med andre.
Den indbyggede looper giver dig mulighed for, at indspille loops på op til 90 sekunders længde, og den er udrustet med en pre-effekt-funktion, hvilket betyder at du kan ændre effekterne efterfølgende, uden at du skal genindspille et loop.
Rytmeboksen giver dig 100 forskellige rytmer indenfor mange forskellige stilarter. I rytmeboksen kan du finde trommerytmer indenfor electronica, rock, funk, pop, blues og jazz, som du kan bruge til at understøtte din øvning, og som du kan bruge til at udvikle nye sang ideer med. Det er også her vi finder GP-100 metronom, som er udrustet med forskellige taktarter fra 2/4 til 9/8.
EP-2 er en kompakt passiv volume og ekspression pedal, som hverken kræver batterier eller strømforsyning. Med EP-2 kan du styre din volumen, eller du kan bruge den til at kontrollere diverse eksterne effekter, der har EXP udgang.